Vanda: den blottede orkidé, der kræver mere vand og lys.

Vanda er den orkide, der dyrkes hængende, med sine bare rødder eksponeret for luften, uden potte eller andet substrat. For dem, der er kommet til orkideer gennem Phalaenopsis, synes den at modsige alt – men det er den mest konsistente slægt i gruppen: det er den, der kræver mest lys, mest vand og mest varme, og de eksponerede rødder er netop det, der gør dette muligt.

Den mest populære orkide af alle, den der har brug for mest lys.

Den amerikanske orkidéforenings retningslinjer for dyrkning angiver 50 % til 100 % fuld sol eller over 53.750 lumen (5.000+ fodlys) . For at give dig en idé: det er mere end dobbelt så meget som nødvendigt for en Cattleya (2.000-3.500 fodlys) og omkring fem gange så meget som nødvendigt for en Phalaenopsis (1.000-2.000 fodlys).

Dette gør Vanda-orkideen utilgængelig for næsten al indendørs dyrkning. Det er en plante til udækkede altaner, baghaver, tage eller drivhuse – ikke til indendørs rum. Plantens eget informationsblad angiver, at i områder under den 37. breddegrad kan 25% til 35% skygge være nødvendig, hvilket gælder for store dele af Brasilien om sommeren: fuld sol hele dagen lang kan brænde den her.

Varme: den mest tolerante i gruppen.

De 41°C er den højeste temperatur blandt almindeligt dyrkede orkideer, og det er det, der gør Vanda til et logisk valg i varme tropiske klimaer. Det er det stik modsatte af Cymbidium, som nægter at blomstre, hvis temperaturen overstiger 23,8°C på noget tidspunkt. De, der bor i varme byer og konstant kæmper med temperaturen, har her en slægt, der arbejder til fordel for klimaet i stedet for imod det.

Vand dagligt, det er det.

Instruktionerne på etiketten er enkle: I et drivhus skal planten vandes dagligt , uanset om den står i en potte, kurv eller er monteret. Dette er hverken overdrevent eller lempeligt – med bare rødder er det eneste tilgængelige vand det, der er tilbage i den svampede rodhud efter vanding, og dette er opbrugt inden for få timer.

Dette er det krav, der udelukker flest kandidater til slægten. Vanda tilgiver ikke weekendture. De, der rejser ofte og ikke har nogen til at vande deres planter, er bedre stillet ved at vælge en slægt med en pseudobulb, som Cattleya, der lagrer vand i ugevis.

Sådan identificerer du det rette tidspunkt: Hydrerede Vanda-rødder bliver grønne; når de tørrer, bliver de sølvgrå. Når de alle er sølvfarvede, er det tid. Brug altid lunkent vand - instruktionerne advarer om, at temperaturer under 10°C kan skade planten.

Dyrkning uden substrat, og en detalje af Epsom-saltet.

Vanda-orkideer kan dyrkes uden substrat , hænges i en perforeret kurv eller monteres. Hvis de pottes, anbefales mellem- til grovkornet bark – og instruktionerne er tydelige: sphagnummos er ikke nødvendigt . Sphagnummos holder på vand for længe nær Vanda-orkideernes rødder og får dem til at rådne.

En mindre nævnt detalje, der er værd at vide: For barrodede planter anbefaler AOS lejlighedsvis badning i en Epsom-saltopløsning, cirka en gang om måneden . Epsom-salt er magnesiumsulfat, og logikken er, at de, der dyrker uden substrat, ikke har nogen næringsstofreserver i mediet - hvert element skal genopfyldes af vandet. Det er den slags detaljer, der kun optræder i substratfri dyrkning og ikke giver mening i en almindelig potte.

Gød med en halv til en fjerdedel af den normale dosis regelmæssigt under aktiv vækst, med en afbalanceret 20-20-20 formel. Reducer eller stop gødningen om vinteren. En fosforrig formel er valgfri om foråret for at stimulere blomstringen.

De tre typer blade, og hvorfor dette ændrer solbehovet.

Inden for slægten er der tre bladformer, og de er ikke blot en æstetisk detalje – de angiver, hvor meget lys planten kan tåle.

Cylindrisk bladede planter , kaldet tereter, kræver mest sol: de er planter, der stammer fra åbne miljøer, bliver høje og er mindst egnede til dyrkning i små rum. Flade, båndbladede planter , kaldet rembladede planter, er de mest almindelige på markedet og tåler en vis skygge. Semitereter er hybrider mellem de to grupper og falder midt imellem, både i form og krav.

Hvis du har en altan med delvis sol i stedet for fuld sol, har en båndbladet plante en reel chance, og en terete vil sandsynligvis ikke blomstre. Det er det første, jeg ville se på, før jeg køber.

Undtagelsen, der tolererer mildt vejr.

Det er værd at lære Vanda coerulea at kende , fordi den trodser slægtens typiske profil. Det er en blålilla-ternet blomsterart, der stammer fra store højder i Sydøstasien, og derfor tåler den køligere temperaturer end almindelige tropiske Vandaer.

Det er også det genetiske grundlag for en stor del af de blå hybrider på markedet – og disse hybrider arver noget af denne tolerance. For dem, der bor i regioner med koldere vintre og ønsker at dyrke Vanda-orkideer, er dette den tilgang, der er værd at udforske, snarere end at insistere på en strengt tropisk art.

Luftrødder: må ikke skæres, må ikke begraves

Vanda-orkideer producerer lange rødder, der vokser i alle retninger, og fristelsen til at organisere dem er stor. To ting, du ikke bør gøre: skære sunde rødder over, for det er der, plantens evne til at absorbere vand og næringsstoffer er koncentreret; og forsøge at sætte luftrødder i en potte med bark, fordi rødder, der er dannet i luften, har en anden struktur og rådner, når de er indespærret i et fugtigt miljø.

En tør, hul rod, der er skør og mangler det grønne lag indeni, kan fjernes. Spørgsmålet løses ved vanding: en levende rod bliver grøn, en død rod forbliver beige.

Sådan vander du en plante korrekt uden en potte

At "vande" en barrodet Vanda-orkidé er ikke det samme som at vande en potteplante, og det er her, de fleste mennesker går galt i byen ved at gøre for lidt.

Sprøjtning virker ikke. Det, der virker, er at lægge rødderne i blød, indtil de skifter farve – fra sølvgrå til grøn – og det tager længere tid, end det ser ud til. Med en vandkande betyder det, at man gentagne gange lader vand løbe over rodmassen i et eller to minutter, ikke en hurtig stråle. Mange foretrækker at nedsænke hele planten i en spand i ti til femten minutter, hvilket sikrer jævn fugtighed.

Det vigtigste at overveje, når planten lægges i blød, er det vand, der samler sig mellem bladene bagefter. Vanda-orkideer har blade arrangeret i rækker, og stillestående vand i disse bladhjørner i et uventileret miljø vil rådne vækstpunkterne. Efter iblødsætningen skal planten vippes for at lade vandet dræne.

På meget varme og tørre dage er det ikke overdrevent at vande to gange – om morgenen og sidst på eftermiddagen. Det er den eneste populære art, hvor dette kan betragtes som en normal rutine.

Bladfald ved roden er normalt, op til et vist punkt.

Vanda-orkideer vokser lodret og danner en enkelt stilk, der vokser opad, og mister naturligt deres nederste blade over tid. Det er normalt, at de lejlighedsvis mister et basalblad, der allerede er gulnet.

Det, der ikke er normalt, er at miste flere blade i træk, eller at miste blade, der stadig er grønne. Dette peger normalt på to ting: vedvarende dehydrering - roden vandes ikke nok, hvilket er almindeligt, når man sprøjter i stedet for at iblødsætte - eller råd i stilken, der fremstår som et mørkt, blødt område.

Med tiden bliver planten høj og klodset med en masse bar stængel nedenunder. Den accepterede løsning er at skære den øverste del af, der har sit eget luftrodsystem, og genplante den som en ny frøplante – den resterende rod vokser ofte ud igen. Det er bedst at gøre dette i vækstsæsonen, aldrig når planten er i knop.

For dem der, giver Vanda mening?

Denne orkide er det perfekte valg til en meget specifik situation: en altan eller baghave med stærk sol, varmt vejr og en person derhjemme til at vande den hver dag. I dette scenarie er det en af ​​de mest generøse orkideer, der findes, med store blomster, intense farver og gentagne blomster.

Uden for det scenarie er der ingen mellemvej. Utilstrækkeligt lys forhindrer den i at blomstre, og sjælden vanding får den til at dehydrere hurtigt, fordi den ikke har nogen reserver. Jeg ville ikke anbefale den til en lejlighed uden altan, og heller ikke til en person, der rejser meget – det er ikke et spørgsmål om færdigheder, det er et spørgsmål om rutinemæssig uforenelighed.